Et spørgsmål om race

Et spørgsmål om race

Hverdag

Den amerikanske intellektuelle superstjerne Cornel Wests banebrydende klassiker Et spørgsmål om race udkommer endelig på dansk i Informations nye serie Antiracistiske klassikere. Et spørgsmål om race udkom for første gang i 1993 og blev med det samme en bestseller i USA og er solgt i mere end en halv million eksemplarer. I dag, snart 30 år efter, er det stadig en af de mest indflydelsesrige og originale bøger om USA’s presserende problemer med racialisering og racisme. Bogen er et uundværligt bidrag til forståelsen af samfundets forestillinger om ’race’ og fortsat højaktuel med det seneste års opblussen af borgerrettighedsbevægelser som feks. Black Lives Matter-bevægelsen. West er en fremragende formidler og udfolder disse komplekse diskussioner på en både opfindsom, relevant, provokerende, kreativ – og helende måde. Antiracistiske klassikere er en ny bogserie fra Informations Forlag med oversættelser af racismedebattens vigtigste værker, der bidrager med den intellektuelle ballast til disse års debatter om raceulighed og racisme. Cornel West (f. 1953) er professor i filosofi på Harvard University, forfatter, politisk aktivist, og har i årtier været en af de vigtigste venstreorienterede intellektuelle i USA. Han har skrevet adskillige bøger om race, kapitalisme, demokrati og filosofi b.la. Democracy Matters (2004) og selvbiografien Brother West: Living & Loving out Loud (2009). Derudover har han været med i film som The Matrix og har sammen med professor Tricia Rose podcasten The Tight Rope.

162.50 kr

Lignende produkter